I 2028 dækker Autonomous Mobility størstedelen af landet med en app, der kombinerer selvkørende transportmidler og kollektiv transport. Det vurderer produktudviklingsansvarlig Pernille Lytzen og langer ud efter den danske forsøgsordning.
“Jeg tror, at det her kommer til at gå meget hurtigere, end vi kan forestille os.”
Ordene kommer fra Pernille Lytzen, der har titel af product development lead i det danske selskab Autonomous Mobility. Hun er dybt engageret i et projekt med selvkørende transport, der med støtte fra EU skal implementeres i Københavns Nordhavn. Og dermed er hun en af de danskere, der har fingrene allerlængst nede i den selvkørende kagedåse.
Så meget desto mere opsigt vækkede hendes spådom, da hun holdt oplæg på en konference om selvkørende bilers indflydelse på byudvikling, som organisationen Byens Ejendom var værter for dette efterår. En spådom, der virker lige så besnærende, som den virker – ja, som en spådom.
Kort sagt forventer Pernille Lytzen, at Autonomous Mobility om fem år vil dække 80 pct. af transportbehovet for de mennesker, der bor i Autonomous Mobility’s såkaldte hubs. Det vil sige de geografiske områder, hvor Autonomous Mobility opererer. Som fx Nordhavn i København kommer til at blive det. Med tiden vil de her hubs blive større og større, indtil de til sidst smelter sammen.
“Om ti år forestiller jeg mig, at vi har lov til at køre over hele landet,” siger Pernille Lytzen, da Uden Hænder senere fanger hende for en præcisering.
Også helt ude på bøh-landet?
“Ja. Der er lang tid til om ti år.”
Læs også: København bliver legeplads for selvkørende busser
Hård start
Det centrale i Pernille Lytzens spådom er en app-løsning, som Autonomous Mobility er ved at udvikle. Det vender vi tilbage til. Først spoler vi tiden tilbage til november 2017. Stedet er et stykke asfalt bagved DTU i Lyngby, hvor Autonomous Mobility dengang holdt til. På asfalten fik undertegnede sin første tur i en selvkørende bus.
Dengang kunne Peter Sorgenfrei som CEO for det Semler-ejede selskab fortælle, at den første ansøgning om et forsøg med selvkørende transport netop var afleveret til Vejdirektoratet. Mystikken var stor, for han ville ikke sige mere om, hvor projektet skulle finde sted.
Det gør det utroligt vanskeligt at få ansøgninger igennem. Pernille Lytzen, ansvarlig for produktudvikling i Autonomous Mobility, om assessorkravet i den danske forsøgsordning
Siden har det vist sig, at ansøgningen nok var afleveret, men den afgørende godkendelse fra en uvildig assessor var ikke på plads. Det er den stadigvæk ikke. Og ansøgningen om det første projekt – som i øvrigt skulle finde sted omkring DTU – er endnu ikke kommet til behandling.
I stedet fokuserer Autonomous Mobility nu på andre projekter. I Gøteborg kører en bus allerede omkring Chalmers-universitetet, imens den venter på tilladelse til at køre på en mere kompleks strækning nærmere byens centrum. I Oslo er forberedelserne i gang til et forsøg. Og i Danmark arbejder Autonomous Mobility med projekter i samarbejde med Aalborg Kommune, Movia (med Slagelse Sygehus som næste fase af projektet) og det føromtalte EU-projekt i Københavns Nordhavn.
Læs mere: Volvo vil kapre flykunder med selvkørende biler
Vanskeligt krav
Endnu er der ingen ansøger, der har formået at aflevere en fyldestgørende ansøgning med godkendelse fra en assessor. Spørger man i Vejdirektoratet, der arbejder tæt sammen med blandt andre Autonomous Mobility, har beskeden igennem længere tid været, at det er tæt på at ske. Spørger man Pernille Lytzen, er det danske assessorkrav problematisk.
”Det gør det utroligt vanskeligt at få ansøgninger igennem til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Dels er kravene til assessering ikke klart beskrevet. Og dernæst bliver en stor del af ansvaret for projektet lagt over på assessor,” siger hun.
Pernille Lytzen tilføjer, at der ikke er noget krav om en assessor i Norge og Sverige.
”Der arbejder vi direkte sammen med myndighederne omkring at få godkendelserne i hus,” siger hun.
Så lige om lidt kan den danske forsøgsordning med selvkørende transport fejre halvandet års fødselsdag uden, at et eneste forsøg har nået så langt som til at blive behandlet politisk. Alligevel er Pernille Lytzen optimistisk. Hun vurderer, at tingene vil komme til at gå hurtigere. Først skal alle de parter, der skal ind over en ansøgning, bare lige igennem den svære, første gang.
“Jeg tror, at der kommer til at ske vanvittig meget i løbet af de næste fem år,” siger hun.
Læs også: England vil være Europas selvkørende leverandør
Vil samarbejde med andre
Og så tilbage til spådommen og den app-løsning, som Autonomous Mobility er ved at udvikle. Målet er, at brugerne igennem app’en kan bestille dør-til-dør-transport. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er et autonomt køretøj fra Autonomous Mobility, der vil sørge for transport på hele ruten. For mulighederne i app’en – der endnu ikke har et navn – skal også omfatte tilbud fra den kollektive transport og også gerne andre private aktører. På den måde bliver nettet mere fintmasket.
“Vi skal have en flåde, som vi bygger op og administrerer, men vi skal ikke nødvendigvis eje hele flåden. Vi skal bare have tilstrækkelig tilgængelighed til en flåde til, at vi bliver i stand til at levere den her service i den anden ende,” siger Pernille Lytzen og fortsætter:
“Og så skal vi have den platform, som kan regne det her regnestykke ud og give den bedste service.”
Læs også: Sådan fungerer Waymo’s nye kørselstjeneste
På sigt mener Pernille Lytzen også, at privatejede selvkørende biler kan indgå i den flåde, som Autonomous Mobility administrerer. På den måde vil bilejere kunne udleje sine biler, når de ikke bruger bilerne selv.
Så det er igennem samarbejder med flere forskellige aktører, at Autonomous Mobility om fem år skal dække 80 pct. af transportbehovet i de hubs, hvor selskabet opererer. På trods af Pernille Lytzens optimisme er hun ikke meget for at komme med et bud på hvor mange danskere, der så har mulighed for at bruge Autonomous Mobility’s kommende tjeneste om fem år.
“Det er et godt spørgsmål. Det bliver jo et resultat af, hvad der giver mening for os, og hvad vi kan få lov til,” siger hun.
Det er også for tidligt at snakke konkret om priser. Pernille Lytzen forventer, at et abonnement på mobilitetstjenesten i runde tal kommer til at koste omkring en tredjedel af, hvad det koster at bruge sin egen bil til at komme rundt. Hun åbner også op for forskellige priser til forskellige kunder. For nogle foretrækker måske at køre alene i eksklusive modeller. Og andre deler gerne en simpel bus med andre passagerer.
“Hvis vi virkelig vil afløse den her model med privatejede biler, bliver vi nødt til at imødekomme de behov og den fleksibilitet og den værdi, du har i en bil i dag,” siger hun.
