INTERVIEW: Selvkørende biler er svært, når nu bilkørsel ikke kun handler om teknik, fortæller Erik Vinkhuyzen fra Nissan’s research-center i Californien. Udenhænder.dk har mødt ham.
“En del af problemet med autonome køretøjer er, at de er trænede ud fra enorme mængder data. Vi kører data igennem systemet igen og igen og udsætter dem for alle de situationer, vi overhovedet kan komme i tanker om. Men ude i den virkelige verden, er forholdene måske alligevel en lille smule anderledes.”
Sådan fortalte sociologen Erik Vinkhuyzen, da han holdt foredrag ved et netværksarrangement i Kolding i slutningen af januar, hvor undertegnede også havde fornøjelsen af at tale.
Erik Vinkhuyzen har sin daglige gang på Nissan’s research-center i Silicon Valley, Californien. Her bruger han sin baggrund i samfundsvidenskab til at forske i, hvordan mennesker interagerer i trafikken. Forskning, der har gjort ham skeptisk over for, om fuldstændigt selvkørende biler nogensinde bliver virkelighed.
“Nissan’s tilgang til autonom transport er, at vi tror ikke, at det vil være muligt at holde mennesker ude af ligningen. Vi kommer til at behøve den menneskelige dømmekraft til særlige tilfælde,” siger han.
Læs også: Forbrugere mister tillid til selvkørende biler
Holder ingeniører i snor
Som samfundsvidenskabelig i en branche domineret af ingeniører er Erik Vinkhuyzen bindeledet mellem en industri, der ser et stort markedspotentiale i at udvikle selvkørende biler, og alle os, der færdes i trafikken til dagligt. Han har flere gange måttet sende nye opdateringer af testflåden tilbage til ingeniørerne, fordi han syntes, at opdateringen var for “aggressiv” til at komme ud på virkelighedens gader.
Da Udenhænder.dk fanger ham på telefonen efter hans hjemkomst til Californien, giver han udtryk for en branche, hvor de kommercielle aktører er kendetegnet ved at have store kulturelle forskelle. På den ene side er der de etablerede bilproducenter. For dem har sikkerhed været en indgroet del af kulturen i flere årtier. På den anden side er der flere tech-selskaber, som han betegner som “Mavericks”.
Computere kan programmeres til at være utroligt intelligente, men de forstår ikke selv, hvad de laver. Erik Vinkhuyzen, seniorforsker ved Nissan Research Center
På dansk kan det oversættes til rebeller. For dem vægter det højere at komme først på markedet, end det gør for bilproducenterne. Det gjorde det i hvert fald indtil Uber tog livet af en fodgænger, og en Tesla-ejer på den hårde måde fandt ud af, at bilens Autopilot ikke var fuldkommen.
Læs også: Efter Ubers dødsulykke: Myndigheder sagsøgt af efterladte
Svært at bryde regler
Erik Vinkhuyzen ser implementeringen af dømmekraft som den største udfordring i udviklingen af selvkørende biler lige nu.
“Det gælder særligt, når vi er nødt til at bryde reglerne for at fortsætte,” siger han.
Som eksempel nævner han et scenarie på en vej med dobbelt optrukne midterstriber. Her ved en selvkørende bil, at den ikke må trække ud over midten af vejen. Og den er programmeret til at overholde loven. Men som Erik Vinkhuyzen påpeger, opstår der situationer, hvor sådan en tilgang vil stoppe trafikken.
“Hvis nogen blokerer din side af vejen – måske på grund af en ulovlig parkering – vil enhver person beslutte sig for at køre udenom alligevel. De vil tænke “jeg kender godt reglerne, men lige i det her tilfælde gør vi det på en anden måde”.
[hrf_faqs category=’fire_hurtige’]
Et andet eksempel er sammenfletninger. Hvis en selvkørende bil skal flette ind på en motorvej, vurderer den, om der er plads nok til at trække ud. Hvis der ikke er plads, vil den hellere vente på et større hul i trafikken. Som mennesker tager vi i stedet chancen og satser på, at bilerne på motorvejen gør plads til os, når vi trækker ud.
Han tilføjer, at 80 pct. af ulykkerne med autonome køretøjer sker ved, at de bliver ramt bagfra. Simpelthen fordi de selvkørende biler ikke flytter sig som forventet.
“Det handler om selvbevidsthed. Computere kan programmeres til at være utroligt intelligente, men de forstår ikke selv, hvad de laver. Og spørgsmålet er, om ikke det at køre bil er en af de ting, der kræver selvbevidsthed.”
Læs også: Elon Musk: Tesla’er kan køre helt selv i år
Nissan beholder mennesker
Så med de her store udfordringer, hvad ender autonome biler, busser og lastbiler så med at være for nogle køretøjer? Ifølge Erik Vinkhuyzen kommer de aldrig til at køre helt ligesom mennesker gør. Derfor må udviklerne prøve at få medtrafikanterne til at forstå, hvad de selvkørende biler laver.
Flere bilfabrikanter og andre udviklere af selvkørende biler arbejder da også med forskellige måder at lade bilerne kommunikere med omverdenen. Jaguar har udstyret en selvkørende “pod” med kunstige øjne, der ved at følge menneskers færden skal gøre det mere trygt at krydse vejen foran køretøjet.
“Ved hjælp af kommunikation kan vi måske lære mennesker at tilpasse sig autonome køretøjer i stedet,” siger han.
Læs også: Blinde begejstrede efter engelsk Autodrive-projekt
I regi af Nissan, der også tæller Renault og Mitsubishi i samme alliance, kommer mennesker altid til at være en del af selvkørende biler, vurderer Erik Vinkhuyzen.
Alliancen arbejder med et koncept kaldet seamless autonomous mobility. Det dækker over et kontrolcenter, hvor mennesker sidder klar til at træffe beslutninger, hvis en selvkørende bil havner i en situation, hvor den ikke er sikker på, hvad der er den rigtige beslutning. Rent praktisk skal det ske ved, at bilen via 5G-netværk kan gøre det muligt for en operatør at se bilens omgivelser igennem alle bilens kameraer. Og så fjernstyre bilen forbi en forhindring. Eller et kryds, hvor en politimand dirigerer trafikken.
“Det er klart, at beslutninger, der skal træffes i løbet af et mikrosekund, ikke kan blive håndteret fra et operationscenter,” siger Erik Vinkhuyzen og tilføjer:
“Så vi er nødt til at blive så dygtige, at bilerne selv kan håndtere alle de hurtige beslutninger. Og de mere exceptionelle tilfælde kan så blive håndteret af mennesker i et kontrolcenter.”
Læs også: TEST: Nissan Leaf med Propilot – så selvkørende er den
