Tre måneder med en selvkørende bus i foyeren på Køge Sygehus har efterladt Movia fulde af begejstring. Der er gjort vigtige erfaringer, fortæller mobilitetschef Anette Enemark til Uden Hænder.
Passagererne er parate, men teknologien er der ikke helt endnu. Sådan lyder den korte evaluering af Danmarks første forsøg med selvkørende transport.
Forsøget løb i tre måneder over sommeren i år, hvor en selvkørende bus opereret af Autonomous Mobility var i drift på en knap 400 meter lang rute i foyeren på Sjællands Universitetshospital i Køge. Forinden havde Movia en – efter eget udsagn meget optimistisk – forventning om, at op til 60 passagerer dagligt ville tage en tur med bussen. På de travleste dage flyttede bussen imidlertid 200 passagerer, og i løbet af 65 dage fragtede den 6.000 besøgende på hospitalet.
“Vi havde håbet, at folk ville tage godt imod bussen. Men der skal jo ikke så meget til, før der opstår en historie om, at det er farligt. Så vi er glædeligt overraskede,” siger Movias mobilitetschef Anette Enemark til Uden Hænder.
Hun kalder det “fantastisk” at se, hvordan passagerne hoppede ind og ud af bussen som om, det var den mest naturlige ting i verden.
“Det har virkelig givet os ro på, at den er blevet modtaget så godt,” siger hun.
Læs også: FN fjerner vigtig barriere for selvkørende biler
Foretrækker topløs model
Forsøget kunne blive en realitet allerede denne sommer, fordi det foregik indendørs og derfor uden for færdselslovens lange arm. Dermed var det ikke nødvendigt at vente på en tilladelse fra Vejdirektoratet og politikerne.
Med en hastighed på 3,8 km/t er det kun de mest dårligt gående, der har valgt bussen for at komme hurtigere frem. Selve transporten er da også sket uden dramatik, men alligevel er der blevet gjort vigtige erfaringer.
I forhold til selve bussen fra den franske producent Navia stod det klart i løbet af den varme sommer, at en topløs bus ville være optimal til formålet. I den varme foyer kørte bussens airconditionanlæg for fuld drøn, og det skabte støj både i og uden for bussen.
Læs også: Aalborg indsætter tre selvkørende busser efter sommerferien
Det manglende GPS-signal i hospitalets foyer har også givet Autonomous Mobility og Navya anledning til at optimere bussens software. Og så har det ifølge Anette Enemark været værdifuldt for operatøren – altså Autonomous Mobility – at få noget erfaring med daglig drift, inden projektet går videre til næste fase, som foregår på offentlig vej.
“De havde jo ikke nogen erfaring med at køre dag ud og dag ind, og det er rigtig vigtigt, at de har det, når vi skal ud i blandet trafik. For der kommer vi sikkert til at skulle lære noget nyt,” siger hun.
Nye rutiner for passagerer
I løbet af forsøget ændrede forsøgsmagerne bussens kørselsmønster. I starten kørte i fast pendulfart. Senere gik man over til, at passagerne selv skulle tilkalde bussen ved et stoppested, når de ville med. Men det var svært for passagerne at vænne sig til på trods af skiltning.
“Det er jo ikke almindelig praksis, at man skal trykke på noget, for at bussen kommer. Så vi har jo helt åbentlyst ikke været gode nok til at formidle det,” siger Anette Enemark og fortsætter:
“Men det var jo en test. Vi havde jo ikke nogen forventning om, at det ville køre helt problemløst, for så havde der ikke været nogen grund til at teste det.”
Læs også TEST: Ferrari 488 Spider – så selvkørende er den
Meget at lære endnu
Næste fase af forsøget bliver ved Slagelse Sygehus. Bussen kommer til at køre udenfor, hvor den skal tilbyde et lift imellem parkeringspladser og sygehusets indgange. I løbet af fase 2 vil er det planen at teste rigtig on demand-service, hvor passagererne kan stå på og af bussen et hvilket som helst sted langs ruten. Her bliver en af de store udfordringer ifølge Anette Enemark at gøre opmærksom på, at bussen overhovedet eksisterer.
“Der har vi jo haft den fordel i Køge, at man tydeligt kunne se stoppestederne. Nu kommer vi ud i virkeligheden, hvor stoppestederne ikke ser anderledes ud, når det er en selvkørende bus, end når det er en 12 meter lang, gul bus,” siger hun.
En del af ruten i forsøgets anden fase foregår op offentlig vej med en hastighed på op til 23 km/t. Derfor kræver det myndighedernes godkendelse, som endnu er en joker planlægningen. Forventningen er at afvikle fase 2 i løbet af foråret næste år.
Vejdirektoratet oplyser til Uden Hænder, at de sidste detaljer er ved at falde på plads i ansøgningen fra Aalborg Kommune, som dermed vil være den første fuldstændige ansøgning. Derefter vil det for første gang stå klart, hvor lang tid behandlingen af ansøgningen kommer til at tage.
Læs også: Et år senere – stadig ingen selvkørende forsøg i Danmark
I Movia fortæller Anette Enemark, at ansøgningen vil blive afleveret planmæssigt.
“Nu bliver vi ved med at hæve barren for, hvad der er en succes. Og der er masser, vi skal lære endnu. Altså virkelig meget. Men vi har opstillet læringsmål for hver af de tre faser, og nu har vi lært det, vi skulle af fase et. Set i det lys er det her en hurra-sang,” siger hun.
