Efter langt tilløb anerkender FN nu, at selvkørende biler er en del af fremtiden. De skal bare overholde samme færdselsregler som almindelige biler, fortæller Danmarks repræsentant til Uden Hænder
Selvkørende biler er netop nået et vigtigt skridt nærmere virkeligheden. Skridtet blev taget i slutningen af september på et møde i en arbejdsgruppe under FN, der hidtil har udgjort en af de største lovmæssige barrierer for, at biler kan få lov til at køre selv.
Den danske repræsentant i arbejdsgruppen hedder Bjarne Jess Vennike og er juridisk fagkoordinator i Vejdirektoratet. Han fortæller til Uden Hænder, at arbejdsgruppen nu er blevet enige om en resolution. Det er ikke noget bindende dokument, men dog et skridt på vejen.
“Det her skal ses som en samlet tilkendegivelse fra FN af, at selvkørende biler er en del af fremtiden. De skal bare kunne overholde færdselsreglerne på samme måde som alle andre biler,” siger han.
Han nævner et eksempel. Hvis der står en politimand og dirigerer trafikken, skal en selvkørende bil kunne følge politimandens anvisninger på samme måde, som en menneskelig chauffør kan.
Lov fra 1968
Det hele handler om to gamle FN-konventioner. Konventionerne fungerer som en slags grundlov for færdselslove over store dele af verden. En af de to konventioner er Wiener-konventionen fra 1968, som Danmark er en del af. Den indeholder nogle formuleringer, der kan tolkes som et forbud mod selvkørende biler.
For eksempel står der, at “et køretøj til enhver tid skal have en fører”. Blandt de lande, som er med i Wiener-konventionen, har der indtil nu været uenighed om, hvorvidt en selvkørende bil kan være som det, der i Wiener-konventionen bliver betegnet som en fører.
England har for eksempel valgt, at det ikke er nogen hindring. Og Frankrig har set formuleringerne i konventionen som et klokkeklart forbud mod selvkørende biler.
Teknikken er klar
Imens har den tyske bilproducent Audi allerede præsenteret en bil, der kan køre selv under køkørsel ved hastigheder op til 60 km/t. Systemet kom i modellen A8, og det hører til på niveau 3 på SAE-skalaen over selvkørende biler. Det vil sige, at føreren kan sætte sig til at læse avis, men skal være i stand til at overtage kørslen med et passende varsel.
Læs mere: Forstå definitionerne af selvkørende biler på fem minutter
Teknikken sidder nu også i den nye Audi A7 og A6. Systemet er bare ikke tilgængeligt for kunderne endnu, for bilerne kan ikke blive typegodkendt med den selvkørende funktion. Med den nye resolution er der dog nu for første gang enighed i FN om, at formuleringerne i Wiener-konventionen ikke skal være en hindring for selvkørende biler.
“Det her er en accept af, at selvkørende biler kommer, og at producenterne kan arbejdere videre med udviklingen,” siger Bjarne Jess Vennike og forklarer, at industrien har efterlyst nogle retningslinjer for, hvordan de skal gribe lovgivningen an i udviklingsarbejdet.
Placerer ikke ansvar
I referatet fra arbejdsgruppens møde står der, at resolutionen ikke tager stilling til placeringen af ansvar, hvis en selvkørende bil kører galt. Det samme gælder etiske dilemmaer, som en selvkørende bil kan havne i, hvis en kollision er uundgåelig.
Den juridiske arbejdsgruppe kommer heller ikke til at beskæftige sig med de krav, der måtte være til teknikken i selvkørende biler. Som for eksempel hvordan en selvkørende bil skal kunne skelne mellem en politimand, der står i et defekt lyskryds for at regulere trafikken, og så en ballademager med en stav i hånden.
“Fra arbejdsgruppen siger man bare, at en bil skal kunne nogle ting uanset, hvem der er fører. Hvordan man så rent teknisk vil løse udfordringen, vil vi ikke blande os i,” siger han.
Lang vej endnu
Selvom resolutionen nu er på plads, er der er stadig et stykke vej, før den kan blive til en ny konvention. En konvention, som vil være FN’s ultimative blåstempling af selvkørende transportmidler.
Arbejdsgruppen, som Bjarne Jess Vennike deltager i, mødes to gange om året. Nu, hvor resolutionen er på plads, forventer han, at der vil gå et år eller to, hvor de enkelte medlemslande arbejder med deres udkast til den endelige formulering i en ny konvention.
Så vil der gå et antal mødegange, hvor arbejdsgruppen skal snakke sig til rette. Derefter vil gruppens endelige forslag til en konvention være parat. Og til sidst skal de diplomatiske spidser i FN’s hovedkontor godkende teksten.
Læs også Nissan-boss: Vi kan køre selv på motorvejene i 2019
Danmark venter til 2022
Dermed kommer der nemt til at gå fem år mere, før de FN’s juridiske betingelser for selvkørende biler er endeligt vedtagede. Med de overordnede rammer på plads er der dog ikke længere noget til hinder for, at de enkelte lande, der er omfattet af konventionen, begynder at tilpasse deres færdselslov til selvkørende biler.
I Danmark vil der formentligt ikke blive lavet om på færdselsloven, før der er blevet samlet op på erfaringerne fra den danske forsøgsordning med selvkørende transport. Ordningen gør det muligt at få tilladelse til at teste selvkørende transport på danske veje. Den trådte i kraft i sommeren 2017.
Et af elementerne i sådan en tilladelse handler om at placere ansvaret. Og det er en væsentlig øvelse, lyder det fra Bjarne Jess Vennike.
“For hvis vi begynder at køre med selvkørende biler, så skal vi også vide, hvad vi gør med ansvaret,” siger han.
Som Uden Hænder tidligere har skrevet, er forsøgsordningen dog kommet sløvt fra start. Aalborg Kommune har som de første afleveret en komplet ansøgning, men den har endnu ikke fået grønt lys. Forsøgsordningen udløber i 2022.
Læs mere: Aalborg indsætter tre selvkørende busser efter sommerferien
