Danmark sakker bagud, når det gælder forsøg med selvkørende transport. Høje krav til sikkerhed får skylden, men bliver næppe ændret.
Den 1. juli 2018 er det et år siden, at en ny lovgivning gjorde det muligt at lave forsøg på offentlige veje med selvkørende biler, busser og lastbiler i Danmark.
Siden da har Vejdirektoratet modtaget én ansøgning, og der er givet nul godkendelser. Aalborg Kommune forventer godt nok at aflevere en ansøgning inden sommerferien. Og Movia har indsat en selvkørende bus på et indendørs areal. Men det ændrer ikke på, at Danmark sakker bagud i forhold til vores nordiske naboer i eksempelvis Sverige, hvor to projekter med selvkørende busser i år er kommet op at køre i henholdsvis Stockholm og Gøteborg. Og i forhold til Finland, hvor en mere lempelig færdselslov har ført til en række forsøg.
Det ærgrer Michael Svane, der er branchedirektør i DI Transport.
“Det betyder, at interessen fra kommuner, leverandører og andre, der arbejder med mobilitet, og som kigger mod Danmark som foregangsland, toner sig væk som en hurtig byge på en skoldhed sommerdag,” siger han til Uden Hænder.
Går glip af fordele
Det kan få store konsekvenser for Danmark, forklarer Michael Svane. Danmark risikerer at glip af de afledte effekter for økonomien og jobskabelsen, som det kan have, når teknologivirksomheder slår sig ned i et land. Uden forsøg kommer der også til at gå længere tid, før fordelene ved selvkørende transport kan bringes i spil. Både i byerne og i landets yderområder.
Michael Svane mener derfor, at man bør kigge på, om den danske forsøgsordning er konkurrencedygtig.
“Man kan jo fundere over, om man skulle bløde op på kravene, når nu andre lande går hurtigere frem,” siger han.
Samme holdning kan man møde i Aalborg. Her har kommunen som den første forsøgsmager i Danmark fået den afgørende godkendelse fra en uvildig assessor, der skal tage ansvaret for sikkerheden i danske forsøg med selvkørende transport. Dermed er vejen banet for, at ansøgningen kan afleveres til Vejdirektoratet. Og at den politiske behandling af en ansøgning for første gang kan begynde.
Læs mere: Første ansøgning om førerløst forsøg er afleveret – det skal den igennem
Mette Skamris, der er afdelingsleder i kommunen, fortæller til Uden Hænder, at det klart mest omstændelige i hele processen har været at få assessorvurderingen på plads. En vurdering, der tager højde for “alle mulige tænkelige detaljer”.
“Jeg synes ikke, at det harmonerer med, at der er tale om et forsøg. I et forsøg vil der altid være nogle risici, og så kan man ikke pålægge et eller andet tilfældigt rådgivningsfirma, at de skal påtage sig risikoen på den måde,” siger hun.
Fakta – assessor
- En assessor er en uvildig tredjepart, som skal sige god for, at et forsøg med selvkørende transport kan gennemføres med samme niveau af sikkerhed, som hvis der var tale om bemandet transport.
- Man skal selv finde og betale en assessor, hvis man vil lave et forsøg med selvkørende transport i Danmark
- Derefter skal Færdselsstyrelsen godkende assessoren til hvert enkelt forsøg.
- Indtil videre er Atkins og Cowi blevet godkendt som assessoren på i alt tre forsøg
Mette Skamris mener ikke, at det vil gå ud over sikkerheden, hvis der i stedet blot var krav om en vurdering af projektet fra en uvildig assessor. Men altså uden, at assessoren skal stå inde for sikkerheden.
“Nej, for der er jo ingen, som under nogen omstændigheder vil sende noget ud, der har en øget risiko,” siger hun.
Modstridende interesser på spil
Det er den globale rådgivningsvirksomhed Atkins, der er assessor på projektet i Aalborg. Her medgiver gruppeleder Anders Simonsen, at der generelt kan være modstridende interesser på spil, når en assessor skal godkende et forsøg med selvkørende busser.
“En assessor vil gerne vide præcis, hvad der skal ske i projektet for at kunne vurdere, om sikkerheden er tilstrækkelig god. På den anden side vil forsøgsmagerne gerne afprøve forskellige aspekter af den nye teknologi, for det er jo netop et forsøgsprojekt, som de skal lære af,” siger han til Uden Hænder.
Læs også TEST: Nu kan en Porsche Cayenne også være selvkørende
Han mener ikke, at det nødvendigvis kommer til at gå hurtigere at få godkendt et forsøg med selvkørende transport, hvis assessoren ikke skal kunne stå fuldt inde for sikkerheden i projektet.
“Det kunne måske godt gå hurtigere at få assessorens godkendelse, hvis vi kunne nøjes med at komme med en vurdering hvor der er mulighed for at tage nogle forbehold” siger han og fortsætter:
“Men så vil det komme an på myndighederne, som så skal bruge mere tid på at vurdere risikoen selv. Så flytter man bare rundt på den del af processen.”
Transportminister Ole Birk Olesen (LA) kalder det over for Finans “ærgerligt”, at der ikke er kommet flere ansøgninger. Over for Uden Hænder giver han dog udtryk for, at han ikke vil tage initiativ til at ændre kravet om en uvildig assessors godkendelse af forsøg.
“I Danmark har Folketinget vedtaget, at alle ansøgninger om forsøg skal kigges grundigt efter i sømmene, inden jeg som minister giver tilladelse til, at selvkørende biler kommer ud på vejnettet. Det er meget vigtigt, at et konkret forsøg kan gennemføres færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt,” udtaler Ole Birk Olesen i et skriftligt svar.
Fakta – selvkørende forsøg på vej i Danmark
- DTU i Lyngby. Autonomous Mobility afleverede ansøgning til Vejdirektoratet i november 2017. Assessor har dog endnu ikke godkendt forsøget, så den politiske behandling er ikke gået i gang.
- Astrupstien i Aalborg. Aalborg Kommune forventer at aflevere ansøgning til Vejdirektoratet inden sommerferien i år. Assessor har godkendt. Autonomous Mobility er operatør.
- Køge. Forsøg i tre faser, hvor første fase er i gang. Da første fase foregår indenfor på Køge Universitetshospital, krævede det ikke godkendelse af Vejdirektoratet. Movia står for forsøget, Autonomous Mobility er operatør.
Kommer til at gå hurtigere
Status er altså i øjeblikket, at tre forsøg enten er startet eller er tæt på at aflevere ansøgningen til Vejdirektoratet. I kulissen venter flere forsøg, hvor Færdselsstyrelsen dog endnu ikke har godkendt en assessor. Det gælder Vejle Kommune. Det gælder Loop City, der har to forsøg undervejs i tilknytning til den kommende letbane. Og endelig har Metroselskabet, som også deltager i forsøget ved Køge Universitetshospital, planer om i alt en håndfuld forsøg.
Læs også: Volvo’s selvkørende prestigeprojekt i Gøteborg er standset
I Atkins mener Anders Simonsen, at processen med at få en godkendelse fra en assessor kommer til at gå hurtigere, efterhånden som flere projekter kommer ud at køre.
“Lige nu er det jo nyt for alle parter. Men når først vi har kørt to-tre projekter igennem, vil alle have meget bedre styr på, hvad der skal til,” siger han.
Dermed er der også udsigt til, at den økonomiske barriere, som assessorgodkendelsen kan udgøre i forsøg med selvkørende transport herhjemme, bliver mindre. Det hænger sammen med, at jo bedre dokumentation for projektet, en forsøgsmager kan stille, desto mindre tid skal en assessor bruge på at indhente flere detaljer. Og jo flere projekter, en assessor har været igennem, desto bedre bliver vejledningen i, hvilke oplysninger assessoren har brug for.
“Der er en rigtig stejl læringskurve i det for alle, også for os,” siger han.
Foruden projektet i Aalborg er Atkins tilknyttet som assessor for Metroselskabet.
Den danske forsøgsordning skal evalueres senest to år efter, at den trådte i kraft, dvs. senest 1. juli 2019. På et senere tidspunkt – senest 1. juli 2022 – skal en større evaluering danne grundlag for en politisk beslutning om, hvorvidt ordningen skal fortsætte.
