close

Autonomous Mobility skifter navn til Holo

Arma_Holo_Side-web
Foto: Holo

Den danske operatør af selvkørende busser fortsætter med autonom mobilitet, men vil ikke længere hedde det. Det har hele tiden været planen, siger CEO

I takt med at virksomheden har udviklet sig, er der blevet brug for et nyt navn. Sådan lyder det nu fra det, der tidligere hed Autonomous Mobility. Men som nu i stedet lystrer navnet Holo.

“Det har hele tiden været meningen, at vi skulle gå i markedet med et andet og mere mundret navn til vores service,” siger Peter Sorgenfrei, CEO i Holo.

Han forklarer, at motivationen for at rebrande virksomheden var et behov for at komme væk fra det lidt sterile, teknologifikserede brand med fokus på det selvkørende. Og i stedet sætte brugerens behov for mobilitet i centrum.

Se også: VIDEO: Sådan kører de selvkørende busser i Gøteborg

Forventer at blive husket

Kriterierne for det nye navn var, at det skulle være let at udtale, stave og huske. Derudover skulle det både rumme operationen af selvkørende busser og droner, som virksomheden laver nu. Og så den dør-til-dør-mobilitetsløsning, som virksomheden arbejder hen imod at kunne tilbyde.

“Med Holo – som i øvrigt betyder at bevæge sig på hawaiiansk – er vi landet det helt rigtige sted,” siger Peter Sorgenfrei.

Forventningen er nu, at Holo vil blive genkendt og husket i langt højere grad, end det var tilfældet under navnet Autonomous Mobility. Det skal blandt andet understøttes af det nye logo, der kort sagt er en fugl. Den lange forklaring er, at det ikke bare er en fugl…

“Det er en fri fugl, der flyver hvor den vil, men samtidig er en del af en flok i nøje synkroniseret, kollektiv bevægelse. Den form for bevægelse, som alle ønsker sig, når de skal fra A til B. Det handler om at tilbyde mobilitet med udgangspunkt i individet. Frem for at individet skal tilpasse sig transportsystemet,” siger Peter Sorgenfrei.

Det nye logo vil være at finde på Holo’s busser i kommende forsøg herhjemme og i udlandet.

Læs også: Tidligere Tesla-chef bag nyt dansk taxa-selskab: Autonomi er en del af planen for Viggo

Tags : autonomous mobilityHoloselvkørende bus
Johannes Hartkopf-Mikkelsen

The author Johannes Hartkopf-Mikkelsen

Køreglad journalist med en fortid på Børsen, Søfart og ShippingWatch. Driver nu Uden Hænder og anden freelancevirksomhed fra hjemmekontoret i et bofællesskab nær Kolding, hvor også en kone og to døtre har adresse.

Leave a Response