Store udgifter til obligatoriske konsulenter får nu danske Autonomous Mobility til fokusere på Norge og Sverige, fortæller CEO til Uden Hænder.
Danmarks største kommercielle aktør inden for selvkørende transport vender nu blikket mod Sverige og Norge som følge af den danske forsøgsordning.
Det fortæller Peter Sorgenfrei, adm. direktør i det Semler-ejede selskab Autonomous Mobility, nu til Uden Hænder.
“Hvis vi får en henvendelse, tager vi den selvfølgelig seriøst. Men det er svært at se grunden til, at vi skal opsøge nye projekter i Danmark, når det er så vanskeligt at få ansøgninger igennem,” siger han.
Bedre forhold
Udmeldingen kommer efter, at det endnu ikke er lykkedes at få et forsøg med selvkørende transport op at køre på offentlige danske veje. Først ville Autonomous Mobility gerne køre på vejene omkring DTU i Lyngby. Så blev selskabet udvalgt som operatør på et storstilet EU-projekt i Københavns Nordhavn. Så skulle tre selvkørende busser sættes ind i Aalborg efter sommerferien 2018. Og endnu er der ikke givet tilladelse til et eneste af projekterne.
Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at det ville blive så dyrt at arbejde med de danske assessorer. Peter Sorgenfrei, adm. direktør, Autonomous Mobility
Imens er Autonomous Mobility begyndt at køre på offentlig vej i Gøteborg. Og Peter Sorgenfrei forventer, at hans selvkørende shuttlebusser vil begynde at køre i Oslo allerede i februar i samarbejde med det norske trafikselskab Ruter. Vel at mærke et projekt, der er så stort, at Autonomous Mobility har åbnet et kontor i Oslo. Foreløbigt med en enkelt ansat.
Det kan ses som et dansk selskabs ekspansion mod udlandet. Eller som et tegn på, at et dansk selskab har fundet grønnere græs på den anden side af landegrænsen og måske ender med at flytte hele organisationen til udlandet.
“Den yderste konsekvens kan være, at vi bliver nødt til at sætte vores ressourcer ind på andre markeder,” siger Peter Sorgenfrei.
Læs også: “Om ti år behøver man ikke have sin egen bil i Danmark”
Overladt til fantasi
Når forsøg med selvkørende transport står i stampe i Danmark, skyldes det en afgørende forskel i lovgivning i forhold til fx Norge og Sverige.
Herhjemme skal en uvildig tredjepart sige god for, at et forsøg kan blive afviklet sikkerhedsmæssigt forsvarligt. I Norge og Sverige er det myndighederne, som tager stilling til, om sikkerheden er i orden. I Sverige sker det mod betaling. I Norge er det gratis.
Den uvildige tredjepart, også kaldet en assessor, kan være et rådgivende ingeniørfirma. Der er bare et stort problem ved ordningen. For det er ikke beskrevet nogen steder, hvad en assessor helt præcis skal tage stilling til.
“Vi har med et område at gøre, hvor der er mange ubekendte,” siger Peter Sorgenfrei og forklarer, at mulighederne for at opstille forskellige trafikale scenarier, som en assessor skal tage stilling til, er tæt på uendelige.
“Hvad sker der for eksempel, hvis der pludselig står nogle ænder på vejen? Og hvad så hvis det i stedet er hunde? Det bliver meget overladt til assessorernes fantasi,” siger han.
Læs også: Byton beholder kæmpeskærm i selvkørende produktionsbil
Virkelig dyrt
Han henviser til den vejledning, som Vejdirektoratet har udarbejdet. Den indeholder ti linjers overordnet beskrivelse af, hvad en assessorvurdering skal indeholde. Det giver i princippet også vidde rammer for en assessor. Det er bare ikke en fordel i det her tilfælde, mener Peter Sorgenfrei.
“Her betyder de vidde rammer bare, at assessorerne naturligvis forsøger at afdække alt. Det gør, at det tager ufatteligt lang tid, er kompliceret og mildest talt er virkelig dyrt.”
Myndighederne har jo uddannet personale og er udstyret til at analysere projekterne på samme måde som de rådgivende ingeniører. Peter Sorgenfrei, adm. direktør, Autonomous Mobility
Autonomous Mobility bruger både Cowi og Atkins som assessor på forskellige projekter, og Rambøll bliver brugt til at hjælpe med risikovurderinger. Peter Sorgenfrei vil ikke sætte tal på, hvor stor udgiften til assessering har været indtil videre. Men han betegner det som en “signifikant post” i budgettet. Et budget, hvor busser til 1,8 mio. kroner stykket og kontorfaciliteter til nu 29 medarbejdere udgør andre poster.
“Vi vidste godt, at det var et relativt dyrt projekt, vi gik i gang med. Men vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at det ville blive så dyrt at arbejde med de danske assessorer,” siger han.
Håber på klar vejledning
Helst ville Peter Sorgenfrei af med det danske krav om en uvildig tredjeparts godkendelse.
“Hvis Vejdirektoratet ville lægge hånden på kogepladen og godkende forsøg, ligesom Statens Vegvesen gør i Norge, ville det være langt bedre. Jeg vil langt hellere betale Vejdirektoratet eller Færdselsstyrelsen end en tredjepart, som kun har en kommerciel interesse i det her,” siger han og afviser, at sikkerheden er ringere ved forsøg i Norge og Sverige.
“Myndighederne har jo uddannet personale og er udstyret til at analysere projekterne på samme måde som de rådgivende ingeniører. De sidder bare internt i styrelserne og ikke eksternt,” siger han.
Læs også: Et år senere – stadig ingen selvkørende forsøg i Danmark
Han gør sig dog ingen forhåbninger om, at det omdiskuterede krav bliver fjernet i Danmark. Netop assessorkravet var medvirkende til, at den danske lov, som gør forsøg med selvkørende transport til en mulighed, blev vedtaget enstemmigt i Folketinget. I stedet håber Peter Sorgenfrei på, at der bliver lavet en klar og detaljeret vejledning til, hvad en uvildig assessor skal vurdere for at blåstemple et forsøg.
Der var fra starten lagt op til, at den danske forsøgslovgivning skulle evalueres og eventuelt også revideres, når den har været gældende i to år. Det har den i slutningen af juni i år. Derfor kan en detaljeret vejledning til assessorer blive en realitet i løbet af i år.
“Hvis assessorkravet består, er løsningen, at Vejdirektoratet, Transportministeriet og Færdselsstyrelsen – nu belært af de erfaringer, vi kollektivt har gjort os igennem 24 måneder – sætter sig ned sammen med os og definerer en vejledning, der er til gavn for alle,” siger Peter Sorgenfrei.
