INTERVIEW / VIDEO: Om et par år kommer Semler Gruppens Autonomous Mobility til at tjene penge på at køre med førerløse busser. Sådan lyder forventningen fra den 43-årige CEO Peter Sorgenfrei, som regner med at aflevere yderligere to ansøgninger om forsøg inden jul.
De første passagerer kommer ud at køre på forsøgsbasis i starten af 2018, og de første individer kommer til at betale for en tur i 2019.
Sådan lyder vurderingen fra Peter Sorgenfrei, CEO i Autonomous Mobility. Det Semler-ejede selskab har som det første afleveret en ansøgning om at forsøge sig med førerløse busser på offentlig vej i Danmark, og planen er at aflevere yderligere to ansøgninger i løbet af december.
Dermed er et par sten ryddet fra den vej, som skal gøre det muligt for den familieejede Semler Gruppen at sælge mobilitet til danskerne i de næste 100 år, ligesom den har haft succes med at gøre som importør og forhandler af bl.a. VW og Audi.
”I bilindustrien sidder Semler Gruppen på ca. 26 pct. af markedet, og det er jo en udmærket forretning. Så hvis jeg kan sidde på 26 pct. af det selvkørende shuttle-marked, så tror jeg, at mine aktionærer er meget godt tilfredse,” siger Peter Sorgenfrei om forventningen til et marked, som ingen tør sætte omfang på endnu.
Ligner begyndelse på noget stort
Efter 16 år i udlandet – 13 i New York og to i London – vendte 43-årige Peter Sorgenfrei tilbage til Danmark i sommeren 2016. Med sig tog han erhvervserfaring fra nogle af verdens største selskaber og en amerikansk kone, som gerne ville prøve at bo i Danmark.
Nu holder han til i et sort skur med vinduer, som i det fjerneste hjørne af DTU’s arealer i Lyngby står som en forpost til den bygning, hvor resten af Autonomous Mobilitys hastigt voksende stab holder til. Mine fodtrin giver en hul lyd på skurets tynde gulv, og yderdøren kan ikke lukkes på grund af en ledning, som løber fra en stikkontakt inde i skuret og ud til Peter Sorgenfreis hvide VW Golf GTE, der står til opladning lige ude foran.
Han har kontor inde til højre, og her får jeg valget mellem en klapstol eller en pastelblå loungestol i plastik, begge uden hynde. Bordpladen er fra Ikea, kaffen er lunken, og det er alt sammen lige meget, for det her sted emmer af iværksætterånd og gåpåmod på sådan en måde, at de beskedne fysiske rammer nærmest er med til at understrege, at det ligner starten på noget stort.
Det store potentiale opstår, når jeg kan tilbyde dig et abonnement på al den mobilitet, du har behov for. Peter Sorgenfrei, CEO, Autonomous Mobility
Mobilitet i de næste 100 år
Hele vejen rundt om jorden bliver der postet milliarder af dollars i udviklingen af autonome køretøjer i disse år. Spillerne spænder lige fra teknologigiganter som Apple, Google og kinesiske Baidu, over diverse etablerede bilfabrikanter og underleverandører og ned til en underskov mindre selskaber og iværksættere, der oplever en sjældent set velvilje fra investorer, som ser potentiale i den nye teknologi.
Blandt dem, som har set skriften på væggen, er så Semler Gruppen, der i 2017 fejrer 100 års jubilæum med et resultat på 407 mio. kroner i det seneste regnskabsår – det største overskud i selskabets historie.
”Vi ser allerede igennem vores forhandlere (Semlers, red.), at folk kommer ind med deres børn, som forhandleren kender, fordi han har set dem, fra de var spæde til nu snart 18 år gamle – og der er ingen diskussion: De har ikke kørekort, og de skal ikke have en bil,” siger Peter Sorgenfrei.
Han forklarer, at unge i de større byer i stedet benytter sig af samkørselstjenester som Gomore, offentlige transportmidler og deres cykel. På spørgsmålet om, hvorvidt Peter Sorgenfreis egen søn på fem år kommer til at få kørekort, falder svaret da også prompte:
”Nej.”
”Kun hvis han har lyst.”
Selvkørende busser er første skridt
Så målet er at tjene penge på at flytte mennesker fra et sted til et andet, midlet er førerløse transportmidler. Først i form af selvkørende busser som Arma-modellen fra franske Navya, der et stenkast fra det sorte skur står klar til at køre prøveture med op til 14 passagerer ad gangen på en lukket strækning. Siden hen skal mindre køretøjer supplere flåden, og længere ude i horisonten venter droner, som kan flyve passagererne længere ud i det blå.
Det lyder som et PR-stunt, men Peter Sorgenfrei hævder uden at blinke, at Autonomous Mobility er klar til at give en tur i en drone i 2020.
Første skridt på vejen er dog forsøgene med de førerløse busser. Selv vil Peter Sorgenfrei ikke fortælle om, hvad forsøgene mere konkret skal gå ud på, men en aktindsigt foretaget af Ritzau viser, at busserne skal “transportere medarbejdere frem og tilbage mellem parkeringsplads og hovedbygning i det interval, hvor de møder på arbejde og efterfølgende tager hjem igen”.
Bane skal kridtes op
De kommercielle spillerne på markedet for autonome køretøjer i Danmark er stadig til at overskue, og foruden Autonomous Mobility har særligt tre aktører inden for kollektiv transport gjort sig bemærket.
Det gælder Nobina, som sammen med Gate 21 har hentet 31 mio. kroner fra EU og IBM til et projekt med førerløse busser. På længere sigt er tanken at indsætte busser i tilknytning til stationerne langs den letbane, der er planer om at opføre rundt om København. Projektet blev præsenteret, da en selvkørende bus i november 2017 kom ud at rulle på en lukket strækning.
Også Arriva, der er den største operatør af busser i Danmark, har rykket på sig. Flere projekter med selvkørende busser er på tegnebrættet, og igennem delebilstjenesten Drivenow forventer Arriva at lancere en forsøgsordning i 2018, hvor elektriske delebiler selv kører hen til brugerne.
Endelig er der det franske selskab Keolis, som allerede er i gang med forsøg med selvkørende busser af mærket Navya – magen til dem, Autonomous Mobility har i flåden – i Las Vegas og Paris. I Danmark driver Keolis 450 almindelige busser, bl.a. i København og Aalborg, hvor selskabet tidligere i år gav 2500 nysgerrige en tur i en selvkørende Navya-bus.
Masser af lagkage
Hvad det siger om konkurrencen, er ifølge Peter Sorgenfrei for tidligt at sige noget om endnu.
”Keolis bliver jo kun en konkurrent, hvis vi begge vælger at køre i samme område. Lige nu er konkurrenterne for mig mere privatbilisme eller cyklen, eller at du går i stedet for at hoppe ind i en af mine busser,” siger han og tilføjer, at han hellere vil se de andre aktører som potentielle samarbejdspartnere.
”Der er jo masser af lagkage, altså masser af plads til at lave forsøg på. Det kan da godt være, at jeg vil konkurrere mod dem, hvis der kommer et udbud, men i det daglige vil jeg se dem som nogle, jeg kan udveksle erfaringer med.”
Kernen er i skyen
Til en start skal Autonomous Mobility tjene penge på at sælge transportydelser til kommuner og regioner. Peter Sorgenfrei ser også en mulighed på B2B-markedet, hvor de selvkørende busser kan fragte medarbejdere og gæster rundt på virksomheders arealer, men på længere sigt vil den største kilde til indtjening blive helt almindelige forbrugere.
Det leder hen til det, som i virkeligheden skal være kerneforretningen i Autonomous Mobility – en service, der gør det muligt at børste tænder om morgenen, fortælle en app at man gerne vil hentes om fem minutter, og så blive fragtet til sin destination.
”Det store potentiale opstår, når jeg kan tilbyde dig et abonnement på al den mobilitet, du har behov for,” siger Peter Sorgenfrei.
Han kalder det en mobilitetssky, men kunne måske også have kaldt det en algoritme eller en softwarepakke. Det er i hvert fald denne ”sky”, der skal gøre det muligt for brugeren at se de tilgængelige transportmidler og sørge for at sende et køretøj den rigtige vej, sørge for at der bliver afregnet, og ikke mindst at der er styr på, hvor de andre brugere er.
”For det er jo ikke vores mål at skabe kørsel bare for én person,” siger Peter Sorgenfrei og fortsætter:
”Vores mål er, at der også er andre brugere i det køretøj, som kommer og henter dig. Enten sidder der allerede nogen, eller også kommer der til at sidde nogen undervejs, så vores opgave bliver at få så mange mennesker ind i hvert enkelt køretøj, som det er praktisk muligt, uden at det forringer oplevelsen for individet.”
Hvornår kommer I til at tjene penge?
”Som virksomhed går der nok et par år. Men vi har heldigvis en aktionærkreds, som har meget langsigtede perspektiver – målet for os er jo at skabe fundamentet for yderligere 100 år inden for mobilitet, og det gør man ikke på to eller tre år.”
