Konklusion
7.8 Score En opdatering af bilens selvkørende systemer har gjort Volvo S90 til en meget mere tillidsvækkende oplevelse på danske veje. To ting tynger i pointregnskabet: Jeg oplevede to tilfælde af nervøse trækninger i styretøjet ved overhaling af lastbiler, og det koster på ufejlbarligheden. Det kræver lidt vel mange armkræfter i rattet at trumfe Volvoens beslutninger, og det koster på brugervenligheden.
VIDEO. Efter en softwareopdatering er Volvo S90 gået fra slingrende til selvkørende, viser Uden Hænders test på danske veje. Nu mangler den bare mere avancerede funktioner for at kunne måle sig med de bedste konkurrenter.
Første gang, jeg prøvede delvist selvkørende bil var i maj 2017, og jeg husker det tydeligt. Det var på Hillerød-motorvejen, det regnede en lille smule, og bilen var en Volvo V90 – altså stationcarudgaven af den S90, du ser på billederne her.
Jeg trykkede på knappen, løsnede grebet i rattet og holdt mig klar til at gribe ind med mere end almindelig mistillid til bilen. Ikke så meget fordi, det var en Volvo, snarere tværtimod, men fordi det var grænseoverskridende i samme grad som at hoppe i fjorden i januar.
Volvo’en fortjente på ingen måde min tillid dengang. Den begyndte at sejle frem og tilbage imellem de hvide striber, og jeg var målløs over, at en bilproducent med så stor respekt for sig selv og sin historie inden for automobil sikkerhed ville slippe sådan en funktion ud på markedet. Systemet var så skeløjet, at jeg ikke kunne se, hvordan det skulle gavne trafiksikkerheden.
Læs også: Selvkørende udstyr kan være farligt i brugte biler
Siden dengang har Volvo givet sin pilot assist-funktion en overhaling. Systemets software er blevet opdateret, og det har gjort en verden til forskel. Det er slut med at slingre på motorvejen, og på landevej kommer den nu igennem skarpere kurver uden hjælp, end de fleste af S90’erens konkurrenter gør.
Du skal bare lige vide: Volvo-importøren lånte mig bilen på billederne her en uge og forærede mig en fuld tank diesel, så jeg kunne anmelde den for jer. Jeg hentede bilen hos den lokale forhandler i Kolding, kørte 600 km og afleverede den samme sted.
Store ambitioner
Volvo har da også høje ambitioner inden for selvkørende biler. Allerede i efteråret 2016 gik Volvo sammen med den svenske producent af airbags, sikkerhedsseler og meget mere, Autoliv, om at udvikle selvkørende teknologi sammen. Det sker i selskabet Zenuity, som også har indgået et partnerskab med Nvidia.
I 2021 vil svensk-kinesiske Volvo være klar med biler, der kan køre helt selv i de fleste situationer (niveau 4), og tidligere i år begyndte et større testforsøg omkring Gøteborg.
Formålet med forsøget er at blive klogere på, hvordan helt almindelige billister håndterer den nye måde at køre bil på. I første omgang er testbilerne ikke mere selvkørende end S90’eren i testen her, men med tiden vil der blive åbnet op for stadigt flere selvkørende funktioner. Planen er, at 100 udvalgte familier skal indgå i forsøget, som skal løbe over flere år.
Læs mere: Uber-testbil kræver første dødsoffer
Imponerer på landevej
Men altså, herhjemme i starten af 2018 ligger den elegante S90 præcist i midten af sporet på motorvejen over Fyn. Den virker en anelse mere nervøs end den bedste af konkurrenterne, Mercedes E-klasse, for på visse strækninger laver Volvo’en mange små korrektioner med rattet, imens man kører derudaf.
Det får dog ikke systemet til at virke usikkert, men bare lidt uraffineret i forhold til den selvsikre tysker. To gange i løbet af testugen greb jeg ind, fordi Volvo’en var ved at trække over mod en lastbil, jeg var ved at overhale, og selvom det lyder ubehageligt, er det på niveau med eller bedre end det, jeg har oplevet i alle Volvo’ens konkurrenter med undtagelse af E-klassen.
En smule regn generer ikke Volvo’ens pilot assist, men det gør meget regn. Den er heller ikke glad for fart, for sætter man hastigheden til mere end 135 km/t på speedometeret, nedlægger andenpiloten arbejdet. I de tyske konkurrenter fungerer styreassistenterne op til 210 km/t, og selv en Tesla indvilger i at styre selv op til 150 km/t. Hvis man kigger på de biler i S90’erens klasse, der kører på de danske motorveje, får man da også indtrykket af, at kundesegmentet til sådan en direktørvogn gerne vil frem i verden i et lidt højere tempo, end loven tillader, så her er Volvo’en bagud på point.
Volvos filosofi er, at man vil have bilen til at centrere så meget som muligt mellem striberne, hvilket kan opleves som om, at bilen er mere nervøs end andre. Jan Larsen, PR-manager, Volvo Car Denmark
På landevej var jeg til gengæld imponeret over, hvor skarpe sving S90’eren kom igennem ved egen hjælp. Der var stadig enkelte kurver på den krævende tur fra Odense til Faaborg, som krævede min hånd på rattet, men i det store hele er der tale om en bil, som ser de hvide streger lige så godt som en Tesla, men som er fri for de mange små fejl, som den amerikanske elbil laver med sin autosteer-funktion aktiveret.
Læs også: TEST – Tesla Model S 100D er et selvkørende udviklingsprojekt
Mangler funktioner
Alligevel er pilot assist ikke den samme revolution af køreoplevelsen, som de tilsvarende systemer er i Tesla Model S eller Mercedes E-klasse. Det er blandt andet fordi Volvo’en kræver, at man hyppigt giver sig til kende ved at lægge vægt på rattet. Når man har sluppet rattet i 13 sekunder, får man en visuel påmindelse, og tre sekunder senere kommer der en venlig, men bestemt bip-bip-lyd. Få sekunder senere slår pilot assist fra, og det sker alt sammen lidt for hurtigt til, at det der selvkørende zen for alvor når at indfinde sig.
Men når revolutionen udebliver, hænger det også sammen med, at Volvo’en stadig mangler nogle mere avancerede selvkørende funktioner. Det gælder automatisk tilpasning af hastigheden – både til vejens forløb og til hastighedsgrænserne – og det gælder automatisk vognbaneskift. Funktionerne eksisterer simpelthen ikke i Volvos biler endnu, så pilot assist slår fra, så snart man aktiverer overhalingsblinket. Til gengæld er Volvoen så kvik til at finde det nye spor, når man selv skifter vognbane, at den allerede begynder at centrere bilen i den nye vognbane, inden den har fået alle fire hjul derind. Og så er det værd at bemærke, at pilot assist med adaptiv fartpilot og styreassistent er standard lige fra billigste version af 90-serien.
På bundlinjen står indtrykket en bil, som man bestemt bør overveje, hvis man lægger vægt på de selvkørende egenskaber. Hvis man vel at mærke er villig til at “nøjes” med 130 km/t på motorvejen, imens chefkollegaerne i deres tyske biler suser forbi i overhalingssporet.
Læs også: TEST – Mercedes E-klasse kører fra konkurrenterne – af sig selv
Hvordan er den ellers?
Jeg er vild med designet både inde og ude, og i kabinen er kvaliteten så godt som på højde med Audi’s – det vil sige über lækkert. Det standardmonterede anlæg med 10 højttalere spiller fremragende, motoren med 190 hk passer godt til bilen, og udstyrsniveauet taget i betragtning er det her en meget attraktiv bil til prisen. Eneste anke er, at støjniveauet er til den høje side, men tag den anke med et forbehold for de vinterdæk, der sad på testbilen.
TEKNISKE SPECIFIKATIONER
Volvo S90 D4 AWD Momentum aut.
Pris: 687.795 kroner (testbil inkl. udstyr: 782.583 kroner). Volvo S90 fås fra 550.795 kroner.
Længde/bredde/højde (cm): 496/188/144
Motor: 2,0 R4 turbodiesel
Ydelse: 190 HK og 400 Nm
Brændstoføkonomi: 22,7 km/l
0-100 km/t: 8,2 sekunder
Topfart: 230 km/t
Vægt: 1843 kg
Selvkørende udstyr: Pilot Assist (del af sikkerhedspakken Intellisafe), standardudstyr.
HVAD SIGER VOLVO?
Autopiloter, styreassistenter og aktive vognbaneassistenter. Kært barn har mange navne, men Uden Hænder tester dem alle med det samme formål for øje – at finde ud af, hvor selvkørende bilerne er blevet, og hvor meget man får ud af de autonome systemer i det daglige. Teknologien er jomfruelig, og der er ingen standarder for udstyret på tværs af bilmærkerne. Derfor – og fordi det er et godt journalistisk grundprincip at give den tiltalte part mulighed for at komme til ordre – har jeg tilbudt de danske importører at kommentere de konklusioner, jeg når frem til efter en uge bag rattet. Jan Larsen, PR manager hos Volvo Car Denmark A/S, siger sådan her:
I al udvikling hos Volvo Cars er den vigtigste faktor altid sikkerhed. Det er grundtanken bag alt. Dette gælder også, når vi taler udvikling af AD-systemer (Autonomous Drive, red.) til vores biler.
Volvo har annonceret, at man vil kunne levere den første niveau 4-bil i 2021. Der vil i den mellemliggende periode ikke komme nogen niveau 3-biler. Volvo Cars arbejder sammen med offentlige myndigheder, interesseorganisationer m.v. globalt, så vi alle kan bridrage til udviklingen af AD med fokus på sikkerhed for alle.
Uden Hænder nævner i artiklen, at Volvos system opleves mere nervøst end konkurrenterne. Hver bilproducent har sin egen filosofi, når vi taler udvikling af systemer. Volvos filosofi er, at man vil have bilen til at centrere så meget som muligt mellem striberne, hvilket kan opleves som om, at bilen er mere nervøs end andre.
