Med udsigt til en forretning af enorme proportioner har to af branchens største underleverandører lanceret kampagner, der med henholdsvis sportsstjerne og sikkerhedsrapport skal få os til at droppe betænkelighederne ved selvkørende biler.
KOMMENTAR
Man ved, at noget stort er under opsejling, når nogle af it-branchens største spillere begynder at brænde PR-penge af på noget, som ikke engang er på markedet endnu.
Det er, hvad Google og Intel har gjort i løbet af den seneste måneds tid. Begge selskaber er dybt involverede i udviklingen af teknologi til selvkørende biler, og begge selskaber har på hver sin facon gjort sit til at få den brede befolkning til at omfavne slutproduktet.
Google har brugt otte år på at udvikle selvkørende biler, og selskabets flåde har gennem årene kørt mere end 5 mio. km på offentlige veje uden hænder på rattet. Ambitionerne om at være bilproducent er skrinlagt, og Waymo går nu efter at etablere sig som underleverandør til den etablerede automobilindustri gennem datterselskabet Waymo.
Meget af arbejdet er beskrevet i det, Waymo selv kalder den første sikkerhedsrapport i selskabets historie (rapporten er her). Det med rapport skal dog tages med et gran salt, for imens en stor del af rapportens 43 sider går på at beskrive, hvordan Waymo har sikkerhed øverst i bevidstheden under udviklingsarbejdet, kan man lede langt efter nogen objektiv analyse af, hvordan det egentlig har stået til med sikkerheden i løbet af selskabets mange testkilometer.
Et andet sted i it-branchen har Intel, altså dem med processorerne, også besluttet sig for at slå et slag for få den brede befolkning til at omfavne de selvkørende biler i stedet for at frygte dem. Intel brugte i august 2017 den nette sum af 15,3 mia. dollars (98 mia. kr.) på at købe det israelske selskab Mobileye, som producerer kameraer og sensorer til biler. Mobileye er underleverandør til bl.a. BMW, og leverede også autopilot-udstyr til Tesla indtil efteråret 2016, hvor de to selskaber røg i totterne på hinanden.
Efter opkøbet har Intel bebudet, at man inden udgangen af 2017 vil begynde at introducere en testflåde på 100 biler, der er i stand til at køre selv på niveau 4. Derfor har tiden nu vist sig at være inde til en reklamefilm, hvor basketballspilleren LeBron James – han er angiveligt stor i USA – først er jævnt skeptisk over at sætte sig ind på bagsædet af en selvkørende bil, men sjovt nok ender med at skulle hives ud (se den 38 sekunder lange film i bunden af dette indlæg).
Til trods for spørgsmålet om, hvorvidt man i virkeligheden kan kalde Waymos rapport for en rapport, har den fået masser af omtale i medierne. Lægger man Waymos intentioner med publikationen til side, rummer den da også meget spændende læsning for dem, der interesserer sig for udviklingen af selvkørende biler.
Den giver et indblik i, hvordan den seneste generation af testbiler, der er baseret på Chrysler-minibussen Pacifica, ved hjælp af forskellige sensorer kan se omgivelserne i en radius af 300 meter fra bilen. Hvordan forskellige scenarier, som for eksempel det notorisk vanskelige venstresving i et lyskryds, bliver rekonstrueret i en simulator for at fintune algoritmens reaktion i forskellige situationer. Og hvordan Google udarbejder detaljerede 3D-kort af de veje, hvor testbilerne kommer ud at køre i virkeligheden.
Waymo indleder dog med en række fakta, som skal underbygge selskabets påstand om, at Waymo er til for at tjene samfundets interesse. Angivelsen af kilder er troværdig, så nogle af oplysningerne fortjener at blive gengivet her:
Menneskelige fejl er medvirkende til 94 pct. af ulykkerne i USA (feb. 2015)
37.461 personer mistede livet i USA’s trafik i 2016, og 2,4 mio. personer kom til skade i 2015.
Død og skader kostede USA 594 mia. dollars i 2010.
Og så til filmen (for en god ordens skyld – jeg tjener ingenting på at henvise til den):
